Racestandard

JAPANSK SPIDS

(NIHON SUPITTSU)

Oprindelsesland: Japan

Anvendelse:

Selskabshund.

Klassifikation:

FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),

Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer).

Uden brugsprøve.

Historie:

Forfaderen til den Japanske Spids siges at være den store, hvide Tyske Spids, som

blev bragt til Japan omkring 1920 via Sibirien og den nordøstlige del af Kina. Omkring

1921 blev racen udstillet første gang på en hundeudstilling i Tokio.

Nogle år senere, i 1925, blev to par Hvid Spids importeret fra Canada, og indtil omkring

1936 fulgte importer fra Canada, USA, Australien og Kina. Med tiden blev deres afkom

krydset for at frembringe en bedre race. Efter 2.Verdenskrig – i 1948 – blev den

formelle standard for racen fastlagt af den Japamske Kennelklub, og den har været

gældende indtil nu.

Helhedsindtryk:

Beklædt med en overdådig, rent hvid pels, med tilspidset næseparti, trekantede og

opretstående ører og en busket hale, båret ind over ryggen. Dens konstitution er

robust, og helheden er i god balance. Hundens harmoniske skønhed skaber en

livfuldhed og værdighed, som sammen med den elegante fremtræden er særegen for

denne race.

Proportioner:

Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11.

Temperament:

Intelligent, munter og venlig, med skarpe sanser. Støjende adfærd er uønsket.

Hoved:

Af størrelse svarende harmonisk til kroppen, moderat bredt og afrundet.

Skalle : Panden er moderat udviklet. Den bageste del af skallen er bredest.

Stop : Markeret.

Næse : Lille, rund og sort.

Næseparti : Tilspidset, let afrundet fortil og helt harmonisk. Læberne er stramme og foretrækkes

sorte.

Kæber, bid : Hvide og stærke tænder med saksebid.

Øjne:

Moderat store, mandelformede, let skråtstillede og mørke. Øjenrandene er sorte.

Ører:

Højt ansatte, små, trekantede og opretstående. De er fremadrettede og ikke placeret

for langt fra hinanden.

Hals:

Moderat lang, med veludviklede muskler.

Krop:

Manke : Høj.

Ryg : Lige og kort.

Lænd : Bred.

Bryst : Bredt og dybt, med godt hvælvede ribben.

Underlinie : Bugen er godt optrukken.

Hale:

Højt ansat, moderat lang, båret ind over ryggen.

Lemmer:

Forpart:

Godt skråtliggende skuldre, lige underarme og god albuetilslutning.

Bagpart:

Muskuløs, med moderat vinkling i knæ- og haseled.

Poter:

Kattepoter. Trædepuderne er tykke og ønskes - som kløerne - sorte.

Bevægelse:

Kvik og energisk.

Pels:

Hårlag : Yderpelsen er lige og udstående. Underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kort på

forhoved og ører, på forsiden af underarmene og neden for haseleddet, mens den i

øvrigt er meget fyldig og lang, især fra halsen over skuldrene til brystet, hvor den

danner en smuk halskrave. Også halen har et langt og rigeligt hårlag.

Farve : Rent hvid.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 30 – 38 cm, tæver en smule mindre.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Overbid eller underbid.

Hårdt oprullet hale.

Skyhed, støjende adfærd.

Diskvalificerende fejl:

Hængeører.

Halen ikke båret ind over ryggen.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω

Standarden udgivet af FCI 16 JUNI 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

APRIL 2000