Hundeudstilling, hvordan forgår det…

Hundeudstillinger er både sjov og alvor. Det er sjovt at komme på udstilling med sin hund, sjovt at møde andre hunde og hundemennesker. Den mere alvorlige del er, at resultaterne på en hundeudstilling kan være afgørende for, om en hund kan bruges i avl.

Ligeledes fortæller udstillingsresultaterne også noget om de hunde, der allerede har været brugt i avlen, nemlig om forældrene til de udstillede hunde.

For den enkelte hundeejer er det væsentligste selvfølgelig, hvordan ens egen hund bliver bedømt. Er man derimod opdrætter, kan udstillingsresultater på de hvalpe, man har avlet, give et fingerpeg om kvaliteten af ens opdræt.

For de rutinerede udstillere er hundeudstillinger nok mest af alt en sport. Og en ganske fascinerende sport. I ingen anden sport mødes fuldstændig urutinerede personer på lige fod med professionelle handlere (fremvisere). Og på samme tid er det en sport, hvor der altid er tid til snak og hyggeligt socialt samvær omkring ringsiden.

Uanset hvilket motiv man har for at tage på hundeudstilling, er det et faktum, at man får langt mere ud af en udstilling, hvis man har sat sig ind i, hvordan hundeudstillinger faktisk foregår.

Hvordan bedømmes hundene?

En førstepræmie på en hundeudstilling er ikke det samme som, at hunden er blevet nummer ét. Ligeledes betyder en andenpræmie heller ikke, at hunden er blevet nummer to…

På hundeudstillinger er det nemlig sådan, at hunden – første gang den er i ringen – bedømmes i forhold til dens races standard. Alle racer har en såkaldt race standard, som er en beskrivelse af, hvordan den perfekte hund i den pågældende race ser ud.

Og når hunden er i ringen første gang, måles den op mod standarden, Hvordan er hundens ryg linje? Hoved? Vinkler på bagbenene? Hundens eksteriør – altså hvordan hunden ser ud – bedømmes i forhold til, hvad standarden beskriver som værende det ideelle for den enkelte race. Hunde, der er meget tæt på standarden, får en førstepræmie, og hunde, der er knap så tæt på, men stadig gode hunde, får en andenpræmie og så videre.

Kønnenes kamp

Hundene konkurrerer hanner mod hanner og tæver mod tæver. Hannerne bedømmes altid før tæverne, og der er flere forskellige klasser at stille op i. Hvilken klasse en hund deltager i, afhænger af hundens alder og af hundens tidligere udstillingsresultater.

Hunde, der er champions (altså noget af det bedste), stiller således op i en klasse for sig selv. Hvalpe for sig. Unge hunde stiller op i juniorklassen, voksne hunde i en såkaldt åben klasse, og ældre hunde er klart nok i veteranklassen.

Først når alle klasser er færdigbedømt, møder de bedste hanner fra de forskellige klasser hinanden i ringen og konkurrerer om at blive racens bedste hanhund.

Dernæst mødes de bedste tæver fra de enkelte klasser til sidst i ringen i konkurrencen om at blive den bedste tæve i racen. Til allersidst, når racens bedste hund skal findes, konkurrerer den bedste hanhund og den bedste tæve om at blive den bedste hund i racen, BIR. Racens bedste hund går videre til det, der hedder gruppekonkurrencer på DKK udstillinger. Der er ikke gruppekonkurrence på SPK's udstillinger.

På SPK's udstillinger går BIR-hunden direkte videre til Best In Show.

Gruppekonkurrencer (kun på DKK udstillinger)

Hunderacerne er opdelt i 10 forskellige grupper, hvor hver gruppe består af hunderacer, som er beslægtede på en eller anden måde.

De 10 grupper af hunde er: Hyrde- og kvæghunde, Pinschere, Schnauzere, Molossere og sennenhunde, Terriere, Gravhunde, Spidshunde, Drivende Jagthunde og Schweisshunde, Stående Jagthunde, Apporterende Jagthunde, Selskabshunde og Mynder.

Den hund, der er blevet den bedste af alle hundene i en race, repræsenterer så racen i gruppekonkurrencerne. Til gruppekonkurrencerne er det således alle de bedste hunde i de respektive racer, der indgår i gruppen, der konkurrerer om at blive gruppens bedste hund.

Man udtager fire hunde i hver gruppe, og de er så bedst i gruppen nr. 1, 2, 3 og 4. Gruppevinderen, altså den hund, der bliver nummer et, går efterfølgende videre til konkurrencen om at blive udstillingens bedste hund, hvis titel er: Best in Show.

Hvis man når frem til konkurrencen om at blive udstillingens bedste hund, er der kun 10 hunde – nemlig de 10 gruppevindere – tilbage. Blandt disse 10 hunde finder man så de fire bedste, nemlig Best in Show 1, 2, 3 og 4.

Dommerne

Dommerne er uddannede til at dømme hunde, men de er langt fra alvidende, og der er forskel på, hvordan den samme hund bedømmes af de forskellige dommere. Det er dog ikke udtryk for, at dommerne ikke ved noget om hunde.

Dommerne dømmer i forhold til racens standard, men én dommer kan vægte nogle ting anderledes, end hvad en anden dommer gør. Dommerens bedømmelse er altid subjektiv, forstået på den måde, at dommeren naturligvis dømmer i forhold til kravene i racens standard, men også i forhold til, hvad han eller hun selv værdsætter hos en hund. Og det er dommeren i sin gode ret til. Dommerens kendelse er i øvrigt indiskutabel!

Ved ringen

Man skal i god tid sørge for at opholde sig ved den ring, hvor ens race skal bedømmes. Når man dukker op her, vil man opdage, at mange udstillere har medbragt bure til hundene, samt stole og telte til at opbevare bure og hunde i, og at mange har trimmeborde og et righoldigt arsenal af trimmegrej med.

Du skal selvfølgelig i god tid inden udstillingen, sørge for at få hunden gjort i fin stand, så den er klar til at blive udstillet.

Mange urutinerede udstillere stejler lidt over, at hundene sidder i bur, når de ikke er inde i ringen. Det er der dog absolut ingen grund til.

En udstillingsdag er lang og ofte også temmelig anstrengende. Inde i buret har hunden fred og ro og kan slappe af, så burene er faktisk at betragte som en slags mobile hjem, som hundene kan trække sig tilbage til, når de har behov for lidt fred i al udstillingstumulten.

Dertil kommer, at langt de fleste hunde, når de ikke lige er på udstilling, lever et helt almindeligt liv som familiehund, der snorker i sofaen og tigger ved bordet.

I princippet behøver man ikke andet end sin hund, en udstillingsline og start nr. for at deltage, men bliver man bidt af det – og det gør mange nybagte hundeejere faktisk – så er det en meget god ide, som et minimum, at investere i et udstillingsbur, hvor hunden kan slappe af ind imellem turene i ringen.

Sørg som sagt for at være klar og parat ved ringsiden i god tid, inden du skal ind i ringen og vise din hund frem. Er du i tvivl om noget så spørg nogle af de mere rutinerede udstillere. De garvede udstillere hjælper som regel meget gerne og er aldrig blege for at give et godt råd med på vejen.

På vej i ringen

Inden du begiver dig ind i ringen, skal du give din hund udstillingslinen på. Dette er vigtigt for at dommeren kan se hundens overlinje.

Overlinjen er hundens hoved, hals, ryg og hale set i sammenhæng, og der må helst ikke være noget, der bryder denne overlinje, så derfor skal hunden være iført en diskret udstillingsline.

Sørg også for at have en håndfuld godbidder i lommen, så du kan belønne din hund for at stå og gå pænt i ringen. For du må nemlig gerne give hunden godbidder, mens I er i ringen, men lad være med at propfodre din hund.

Inde i ringen skal godbidderne primært bruges til at animere hunden til at stå pænt og som en lille, hurtig belønning, når den har gjort det rigtige. Det er derfor også væsentligt, at du har nogle forholdsvis små godbidder med. Godbidder, som hunden let og hurtigt kan sluge, så lad marvkiks og andre kæmpeklodser af guf vente, til I er kommet ud af ringen, og arbejdet er vel overstået.

Inde i ringen

Når du går ind i ringen, så gør det i en stemning af glad forventning. Lad nerverne blive udenfor - din hund mærker med det samme, hvis du er nervøs. Og nervøsitet er der ingen grund til. Dommeren og ringpersonalet er mennesker, som er glade for hunde, og de ønsker kun, at det skal gå godt for dig og din hund.

Du skal følge anvisningerne fra ringassistenten, som er den person, der kalder hundene ind i ringen. Din hund skal stå op – på alle fire ben, så dommeren kan se, hvordan den er skruet sammen.

Den skal op og stå på et trimmebord, når dommeren bedømmer den. Derefter skal du løbe en tur rundt i ringen med hunden. Hunden skal trave, ikke galopere eller hoppe omkring, men trave glad ved siden af dig.

Hvornår du skal gøre hvad, fortæller enten dommeren eller ringassistenten dig. Hele tiden, mens du er i ringen, skal du sørge for, at din hund befinder sig imellem dig og dommeren. Det er jo hunden, dommeren skal bedømme så det er hunden, dommeren skal have frit udsyn til.

Når bedømmelsen er overstået, får du et – eller flere – bånd af ringassistenten. Båndenes farve angiver, hvilken præmiering din hund har fået. Rødt bånd er det bedste, dernæst blå, så gul og grøn. Er du i tvivl, så spørg ringassistenten. Får du CK (Championskvalitet), det lyserøde bånd, er du gået videre i konkurrencen og du skal i ringen igen, til bedste han/tæve. Der skrives en kritik på din hund, som kan ses under "min side" på hundeweb, alle kritikker offentliggøres også på internettet under udstillingsresultater efter udstillingen.

I bedste han og tæve uddeles der et cert (certifikat) til bedst placeret hund, der ikke er champion i forvejen, når hunden har vundet 3 cert´er og er fyldt 24 måneder, er den dansk champion, det sidste cert skal erhverves efter de fyldte 24 måneder. 

På DKK internationale udstillinger uddeles også et CACIB til bedst placeret han/tæve, som bruges til at gøre din hund international champion, regler herfor kan findes på DKK's hjemmeside.

Mere end bare at udstille

Hundeudstillinger handler selvfølgelig primært om, at hundene bedømmes i forhold til racens standard, og om at finde de smukkeste hunde i hver race.

Men at udstille sin hund byder på langt mere end det. For hundeejeren byder hundeudstillinger på en glimrende mulighed for at møde andre mennesker med samme race som ens egen hund og udveksle erfaringer og sjove historier om de firbenede darlings.

Gode råd i massevis skorter det også sjældent på ved hundeudstillinger. For hunden er det en god lejlighed til at møde andre hunde af alle størrelser og racer, og de hunde, man møder på udstillinger, er som oftest venlige og vant til at være ude blandt hunde og mennesker.

At tage på udstilling med sin hund modner og udvikler hunden, eftersom den får en lang række oplevelser, som den er nødt til at forholde sig til. Det er ikke usædvanligt, at hunden er meget træt efter en udstilling – måske endda i et par dage efter – simpelt hen fordi den har oplevet så meget på en enkelt dag. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan den enkelte hund tackler udstillinger, men langt de fleste hunde synes, det er sjovt – og det samme gælder deres mennesker.