Ernæring (Fodring af raske hunde)
Da der i dag findes rigtig mange forskellige fodermærker af forskellig kvalitet, vil der herunder blive listet op hvilke ingredienser, der er gavnligt for vores raske hunde samt hvad man kan kigge efter, som ”almindelig” hundeejer, for at finde det bedste foder til vores hunde.
Det første, du kan gøre, når du skal vælge foder er, at læse ingredienslisten godt igennem, for at se hvad foderet indeholder. Gør du det, er du allerede godt på vej.
Det er vigtigt, at huske at vores hunde er rovdyr og har derfor brug for masser af protein. Det bedste er, at finde et foder med højt indhold af protein (se bl.a. analyseprocenten). Hvis kød står øverst på ingredienslisten, betyder det, at der er mest kød i foderet (de fleste foderproducenter har korn som primær ingrediens). Man skal være opmærksom på, at nogle foderproducenter kan finde på, at skrive "kød og animalske biprodukter" øverst på listen, dette kan indikere, at det er en dårlig proteinkilde, der er brugt. Man kan derfor ikke regne med, at der er mest let fordøjeligt animalsk protein i foderet.
Generelt kan man regne med, at hvis der er mange biprodukter i et foder, er kvaliteten ikke ret god.
Nogle firmaer skriver L.I.P. som proteinkilde, dette indikerer, at det protein, som er brugt har en meget høj optagelighed. Æg har bl.a. en optagelighed på over 90 %.
Til sidst kan man se efter, hvor meget hunden skal have at spise efter fodervejledningen, som også står bag på posen. Jo mindre gram foder den skal have per kilo - Jo bedre kvalitet er foderet.
Foder til raske hvalpe
Til hvalpe er det vigtigt at fodre med hvalpefoder. Udover de ovenstående ingredienser, skal foderet også indeholde O-mega3 kilden DHA. Det er bevist, at hvalpe som har fået DHA hele deres hvalpe liv, har en bedre indlæringsevne. DHA er hvad deres hjerner bruger til at udvikle sig og ikke noget kroppen selv producerer.
Hvalpe skal derudover have foder med højt energi indhold. Især den japanske spids, da det er en lille race. Den japanske spids har hurtigt deres fulde højde/størrelse i forhold til en stor hund. Hvalpe af japansk spids (små racer) skal have et højere indhold protein og fedt i forhold til foder til voksne hunde. De skal hvalpefoder til de er cirka 10 måneder. Det skader dog ikke at fortsætte til de er 12 måneder.
Vigtigt at hvalpe holdes meget slanke! En slank hvalp gør at:
Den får længere levealder (bevist).
Den får færre fedtceller dvs. risikoen for overvægt som voksen er reduceret.
Den vokser langsommere.
Det forebygger HD.
Foder til voksne raske hunde:
Roetrævler – er med til at holde maven i orden. Styrker overfladen af tarmen - giver flere mikrovilli og ernærer tarmcellerne.
FOS (frugto-oligo-sakkarider) - er med til at holde mave i orden. Næring til tarmen – styr på tarmfloraen, energi til tarmceller og mælkesyrebakterier, reducerer patogenebakterier ved at give næring til mælkesyrebakterier.
MOS – Binder sig til patogenebakterier, så de ryger med afføring ud.
Morgenfrueekstrat (lutein) - har en positiv indvirkning på ældningsprocessen.
Øl-gær/gær - b-vitamin.
Hørfrø - O-mega 3 kilde.
E-vitamin – antioxidant.
Natriumhexametafosfat - nedsætter dannelsen af tandsten.
Polyfosfat krystaller - nedsætter dannelsen af tandsten.
L-carnatin – Fedt forbrændende.
Omega 3 og 6 - i forhold 1:5-10 (samme som i modermælken). – hjælper på led, pels, hud.
Vitamin (i større mængder end dyret har behov for - sværere at tage på i vægt).
Jo flere af disse produkter du kan finde i foderet til din hund, jo bedre.
Foder til raske ældre hunde (Seniorhunde)
En Japansk Spids (små hunde) betragtes som ældre ved 10-12 års alderen. Nogle begynder at bruge senior foder, når hunden bliver 8 år for at forebygge eventuelle alderdomsbetingede sygdomme.
Ved ældre hunde skal man være opmærksom på flere ting:
Hvad sker der når hunden ældes:
Indre organer er slidte.
Nyre funktion nedsat.
Hjerte / lungefunktion forringes.
Immunforsvar svækket.
Led problemer – gigt.
Tænder (kan blive løse, rødne, tandsten).
Ændring i adfærd.
Kognitiv dysfunktion (senil, dement). (stirre ind i væggen, gør af ejer, bange for ting).
Dårligt syn.
Dårlig hørelse.
Dårlig smag – spiser mindre.
Nedsat aktivitetsniveau.
Risiko for fedme.
Pels og hud trist, lugter, fedtet / tør skellet.
Dårligt fordøjelsessystem – mave/tarm problemer.
Reproduktion. - kan stadig blive drægtig.
Kan blive uregelmæssig i løbetider.
Bevægeapparat.
Muskler svinder ind.
Blodsukker, for højt.
Kan man undgå eller forskyde nogle af disse symptomer vil hundens livskvalitet blive bedre. Derfor er det en god ide, at spørge dyrlægen eller veterinærsygeplejersken til råds, når der skal skiftes til seniorfoder.
Foderskift til seniorfoder:
Småhunde (mindre end 8 år
Mellemhunde (9-23 kg) 7-8 år
Store hunde (23-40 kg) 5 år
Gigant hunde (over 40 kg) 5 år
Gode ting, som yderligere kan være i foderet til senior hunde:
Glucosamin/Chondroitin – Hjælper på led.
Saltindhold - hjerte, ”nyre”.
Antioxidanter – Immunforsvaret.
Mindre fosfor (automatisk mindre kalk) – Nyre.
Proteiner med høj biologisk værdi (Animalsk protein, æg, kylling) - Nyre, muskler, pels, hud, klør.
Byg, majs, durra (kulhydrat, i nævnt sammensætning) -stabilt/jævnt blodsukker.
Palatabilitet (velduftende, velsmagende, blødere konsistens) - spiser mere.
Håber denne vejledning kan være en hjælp når du skal finde det foder, som du mener passer bedst til din hund. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at ikke alle ingredienser, kan findes i et foder.
Det er altid en god ide at spørge din dyrlæge/veterinærsygeplejerske til råds om foder. Både i forhold til skift, mængde per dag og om det er det rigtige foder netop din hund får.